En Bodil til bestyrelsen

04/02-05 kl. 01:00 Politics

Den nye bestyrelsesformand Bodil Nyboe Andersen glæder sig til næste år at komme rundt på institutter og snakke med studerende og ansatte

by Richard Bisgaard og Søren Bjørn-Hansen

Det har ligget i kortene siden de eksterne medlemmer af Københavns Universitets nye bestyrelse blev præsenteret for godt et år siden. Og nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen blev da heller ikke ligefrem overrasket over at blive udpeget som formand for KU’s nye bestyrelse.

Allerede ved de indledende informationsmøder i efteråret blev der nemlig peget på hende som topkandidat.

Bodil Nyboe Andersen beholder dog sit kontor på Nationalbankens direktionsgang indtil oktober hvor hun har besluttet at gå på pension. Hermed får hun bedre tid til at koncentrere sig om arbejdet som bestyrelsesformand for landets største universitet.

»Jeg følte det naturligt at gå på pension nu. Jeg fylder 65 i oktober, og det er meget i en stilling som min,« siger Bodil Nyboe Andersen og fortsætter:

»Det er bestemt min plan at interessere mig for det decentrale, daglige liv på institutterne når jeg bliver lidt mere herre over min egen kalender, og det bliver nok i praksis fra 2006. Derimod tror jeg ikke jeg vil begynde at bevæge mig rundt til forelæsninger og sidde der som en ældre tilhører i forsamlingen«.

I stedet har hun blandt andet besøg på en række institutter i tankerne for at lære universitetet bedre at kende. KU’s nye lederskikkelse er dog godt klar over at der er negative såvel som positive forventninger til bestyrelsen, men understreger at det ikke er for at træffe beslutninger at hun næste år vil bevæge sig ud til de forskellige fagområder.

»Jeg kommer for at få informationer og for at lære, ikke for at blande mig i konkrete sager. Det står direkte i loven at sådan noget skal bestyrelsen ikke tage sig af. Jeg må ikke og skal ikke blande mig i den daglige ledelse.«

[b]Ikke daglig leder[/b]
Men selv om der er en klar adskillelse mellem bestyrelse og direktion, så er det ikke uset at der kan opstå konflikter mellem formand og direktør.

»Det er tit fordi bestyrelsesformanden vil være for meget daglig leder. Der er flere eksempler på at det ikke går godt hvis en virksomhed har det der hedder en arbejdende bestyrelsesformand. Det skal man ikke have.«

»Så jeg er meget opmærksom på den adskillelse der skal være mellem den daglige ledelse og bestyrelsen. Nok sidder jeg for bordenden og leder bestyrelsesmøderne, men det er rektor der tager sig af den daglige ledelse og er talsmand for universitetet. Det har ikke ændret sig,« siger Bodil Nyboe Andersen.

Selv om bestyrelsen ikke får sin daglige gang på universitetet, får den dog et lille kontor stillet til rådighed i professorboligen ved Frue Plads.

»Det vil jeg da nok benytte i et vist omfang fra november, blandt andet til møder,« siger Bodil Nyboe Andersen, om end hun bor tæt på universitetet.

[b]Kollektiv klogskab[/b]
Konkrete holdninger til dette og hint får man ikke listet ud af Bodil Nyboe Andersen.

»Jeg vil ikke have en holdning til fremtidige bestyrelsessager på forhånd. For man kan jo nemt blive klogere. Det er en af fordelene ved at være et kollegium: Man bliver klogere af at lytte til andre, og den mulighed skal man ikke lade gå fra sig ved at udtale sig før man har taget en diskussion i bestyrelsen,« siger hun.

De eksterne medlemmer af bestyrelsen har haft to-tre møder i løbet af efteråret hvor de er blevet introduceret til universitetets opbygning, regler, faggrupper med mere.

»Vi har prøvet at holde ørerne stive mens overheadplancherne kørte forbi, og det har været overvældende med alle de informationer. Alene alle de begreber og strukturer der er i forsknings- og uddannelsessystemet, er jo for mange
af os nyt stof. Selv om jeg har været lektor på KU og endda siddet i Konsistorium sidst i 70’erne, er der sket umådelig meget i de sidste 25 år«, siger Bodil Nyboe Andersen og understreger at møderne har været ren manuduktion i hvordan universitetsverdenen ser ud i dag.

»Vi har ikke siddet og udtrykt vores meninger før hele bestyrelsen mødtes første gang 12. januar.«

[b]Skæv bestyrelse[/b]
Som bestyrelsesformand føler Bodil Nyboe at det i meget høj grad er hendes opgave at få bestyrelsen til at fungere som en enhed.

»Det er vigtigt at man føler sig som del af et kollektiv der er sammen om en fælles opgave,« siger Bodil Nyboe Andersen der gerne vil have så mange aspekter og så bred en debat frem som muligt, lige meget om medlemmerne er interne eller eksterne.

»Vi skal være opmærksomme på at overvægten af medlemmer fra Humaniora og Samfundsvidenskab ikke kommer til at påvirke vores beslutninger. I virkeligheden kan man sige at det gør os ekstra opmærksomme på forpligtelsen til at repræsentere helheden,« siger Bodil Nyboe Andersen

[b]Åbent universitet[/b]
Spørgsmålet omkring hvor åben den nye ledelse ville være om sine beslutninger, skabte især i starten megen polemik på universiteterne.

Hvor man i universitetsverdenen er vant til at beslutninger tages i fuld offentlighed, så fungerer så godt som alle bestyrelser i både private og offentlige virksomheder bag lukkede døre.

»Det har jo været ministerens ønske at universiteterne skal holde åbne bestyrelsesmøder, og det vil vi selvfølgelig rette os efter. Så grundholdningen er at møderne skal være åbne og at de kun bør lukkes under særlige omstændigheder,« siger bestyrelsesformanden.

Særlige omstændigheder er selvfølgelig primært personsager, men der kan også komme sager hvor det strategisk kan være vigtigt at afprøve nogle holdninger og hvor lukkethed er nødvendig, forklarer Bodil Nyboe Andersen. Som formand beslutter hun hvornår et møde skal være lukket.

[b]Hvem er det nu du er?[/b]
Bodil Nyboe Andersen har kun én ting hun er lidt bekymret for ved starten på den nye post. Hun har nemlig svært ved at genkende folk og huske deres navne.

»Jeg håber folk vil bære over med det, for det er jo lidt pinligt,« smiler hun.

0 comments

Write a comment

Join the debate read rules for debate here.
The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
braindrainorgane
22/05-12 kl. 06:00 World

Study shows where brains drain, or gain

A new study shows where scientists migrate to, and why. For foreign scientists in Denmark the main motivators are careers and prestige

See also:
Best and brightest consider leaving – for good
Universities struggle in ‘brain game’
raftillustration
20/05-12 kl. 06:00 Culture

The experts: How to make your own job

Entrepreneurship is a field filled with myths: One of them is that it is hard to start up something on your own. The experts have offered to share their tips

See also:
Crisis, what crisis? More student start-ups
Innovator: Don’t be afraid to fail
gregoryrockson
20/05-12 kl. 06:00 Campus

Innovator: Don’t be afraid to fail

In 2011, Gregory and two friends started the ‘Copenhagen Union’. Deliberately unambitious at the start, the initiative now trains students and organizes high-profile debates

See also:
The experts: How to make your own job
Crisis, what crisis? More student start-ups
studentstartups
19/05-12 kl. 06:00 Education

Crisis, what crisis? More student start-ups

Data shows that students are using the recession as an opportunity. More are starting businesses

spoiltstudent
18/05-12 kl. 10:00 Politics

Danish business: Students are spoilt rotten

We are dirt poor, claims Danish Student Council. Nonsense, says Chamber of Commerce, that calls for a halt to excessive student ‘salaries’

See also:
Only money for cheap champagne
cheapchampagne
18/05-12 kl. 08:00 Politics

Only money for cheap champagne

There is still a lot to fight for, maintain activists, as they celebrated 100 years of the students’ union

See also:
Danish business: Students are spoilt rotten

Subscribe to newsletter

Unskilled jobs: 10 pros and cons

You’ve graduated from uni and you can’t get a job. The local job centre tells you to work in a pizzeria or at the local supermarket. But is it a good move to do what they say? Here’s a qualified list of pros and cons from an expert

Are Danish students spoilt?

Photo Competition: Show us your room

Send us a photo of your room and win tickets to the NorthSide Festival


Kontakt redaktionen

Write us an e-mail: uni-avis@adm.ku.dk

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk