Studerende giver sure smileys til Samfundsvidenskab

29/09-09 kl. 10:54 Politics / Social Science
Kvalitetspatruljen 1_foto Sune Engel Rasmussen Photo: Sune Engel Rasmussen TJEK - Kvalitetsinspektører fra Studenterrådet fandt CSS i skuffende forfatning. De havde vist ikke regnet med andet.

Et hold kvalitetsinspektører uddelte mandag tvære smileys til uddannelserne på Samf, iført masker og sikkerhedsdragter. Forringelserne på uddannelserne er smittefarlige, lod til at være budskabet

by Sune Engel Rasmussen

Det er ikke behovet for at overraske, der tynger de fire studenteraktivister på Center for Sundhed og Samfund (CSS) mandag formiddag.

Iklædt hvide sikkerhedsdragter og gulerodsfarvede armbind er ’Kvalitetspatruljen’ taget på kontrolvisit for at uddele smileys til det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Der er dog på forhånd kun tegnet én slags smiley på patruljens fluesmækkere – og den er skuffet. Eventens plot er således ikke et, der ligefrem giver sved på overlæben af spænding.

Ikke udelt forargelse

Det ville måske også være meget at forlange, taget i betragtning at man den seneste uge har kunnet høre den samlede elev- og studenterbevægelse blæse i kampagnehornene for at få afsat flere penge til de forringede uddannelser.

’Kvalitetspatruljen’ er taget på besøg på fem universiteter landet over, og på Københavns Universitet (KU) udgøres patruljen af aktivister fra Studenterrådet. Mens uddannelsesforholdene kortlægges, noteres de studerendes klager ned af inspektørerne.

Det er dog ikke alle, som deler smiley-patruljens forargelse på vegne af de samfundsfaglige studerende.

»Det er nok ikke os, der mangler flest penge. Vi har det nu meget godt,« er den replik, en gruppe studerende møder patruljen med i Kommunen, samfundsfagenes fredagscafé.

Ledende spørgsmål

For andre falder femøren, når de hjælpes lidt på vej.

»Har I en stolpe i lokalet, så I ikke kan se jeres underviser?« spørger en inspektør to moderat tilfredse studiner.

»Ha ha, er det et ledende spørgsmål? Ja, det er rigtigt nok, at vi har ikke så meget plads,« vedkender den ene sig. »Og internettet virker vildt dårligt,« istemmer veninden.

»Ved du hvem, din vejleder er?« og »får du mere end to timers vejledning?« er blandt patruljens standardspørgsmål, som mange af de studerende må indrømme ikke at kunne svare på. Det tager patruljen som et dårligt tegn.

Svært at se forringelser i nuet

Det er dog ikke så mærkeligt, at flere studerende lader til at være ret tilfredse med deres forhold, mener Emil Bjørn Saggau, der er aktionens talsmand.

»Mange af de studerende, vi har mødt i dag, er nye studerende, og det kan være svært at vurdere sine uddannelsesforhold, hvis man ikke har set den forringelse, der er sket år efter år.

Og hvis man spørger, om de synes det er i orden med fire timers undervisning om ugen, eller om der er for lidt plads i lokalerne, så kan de godt se, at der er problemer,« siger han.

Tre timers undervisning

Antallet af undervisningstimer påpeges ofte som en konsekvens af nedskæringerne på især de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Og stikprøverne bekræfter.

En psykologistuderende på femte semester siger, at han kun modtager fire timers undervisning om ugen, mens en anden studerende svarer tre timer på det samme spørgsmål.

»Men det er nu også alt rigeligt,« tilføjer hun.

Indignationen stiger internt mellem de delegerede kvalitetsinspektører, mens vi går langs de lilla, veloplyste gange og forbi læsesalene i kælderen, med det lidet overbærende navn Krematoriet. Men enkelte af fakultetets brugere er ikke sådan at rokke i deres tilfredshed.

Tilgodesete økonomer

Økonomerne er nytilflyttere på CSS, og fagets nye studerende er svært fornøjede.

»Det er megafedt, vi har 17 undervisningstimer om ugen,« siger en ung fyr, der straks får stukket en finger i siden af sin veninde.

»Det skal du jo ikke sige, vi skal brokke os,« siger hun, men virker alligevel oprigtig i sine beklagelser over manglende stolepladser. Hun kan dog ikke ændre på indtrykket af, at økonomerne er blevet tilgodeset i forhold til deres fakultetsfæller.

Kræver taxameterløft

Tilbage i gråvejret voterer Studenterrådets patrulje og ender – ikke overraskende – med en sur smiley. Jeg spørger inspektørerne, hvad der har udløst dommen.

»For få timer til undervisning og vejledning og for lidt plads i lokalerne. Her på CSS sætter de nogle gange 200 eller 250 studerende i lokaler til 150,« siger Emil Bjørn Saggau.

Han forklarer, at Studenterrådet sammen med blandt andre Danske Studerendes Fællesråd kræver et løft på uddannelsestaxametrene på Hum og Samf på minimum 10.000 kroner.

Regeringens egen McKinsey-analyse viste et efterslæb på 12.000 på netop de uddannelser, men eftersom regeringens finanslovsudspil blot lægger op til et løft på ca. 2.000 kroner, er det godt at bevare realismen, siger han.

Sander fusker

Videnskabsminister Helge Sander udtalte i sidste uge, at samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser relativt set får flere midler i Danmark end i resten af OECD. Så hvorfor ikke lave kampagne på de naturvidenskabelige fakulteter, som ifølge ministeren er underprioriterede?

»Ministeren fusker med tallene. I sin beregning medtager Helge Sander SU’en, som er højere i Danmark end i resten af OECD, så derfor giver det et misvisende billede,« siger Emil Bjørn Saggau, som tilføjer, at Nat og Sund rigtigt nok har »fået den store sparekniv i foråret,« men at dagens aktion omhandler hele KU, og ikke blot CSS.

Om Studenterrådets konkrete forventninger til kampagnens resultater, er han beskeden. »Vi vil bare gerne have en generel forbedring, og lige nu befinder vi os langt under et acceptabelt minimum. Bare én times undervisning mere ville være en sejr.«

ser@adm.ku.dk

0 comments

Write a comment

Join the debate read rules for debate here.
The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
braindrainorgane
22/05-12 kl. 06:00 World

Study shows where brains drain, or gain

A new study shows where scientists migrate to, and why. For foreign scientists in Denmark the main motivators are careers and prestige

See also:
Best and brightest consider leaving – for good
Universities struggle in ‘brain game’
raftillustration
20/05-12 kl. 06:00 Culture

The experts: How to make your own job

Entrepreneurship is a field filled with myths: One of them is that it is hard to start up something on your own. The experts have offered to share their tips

See also:
Crisis, what crisis? More student start-ups
Innovator: Don’t be afraid to fail
gregoryrockson
20/05-12 kl. 06:00 Campus

Innovator: Don’t be afraid to fail

In 2011, Gregory and two friends started the ‘Copenhagen Union’. Deliberately unambitious at the start, the initiative now trains students and organizes high-profile debates

See also:
The experts: How to make your own job
Crisis, what crisis? More student start-ups
studentstartups
19/05-12 kl. 06:00 Education

Crisis, what crisis? More student start-ups

Data shows that students are using the recession as an opportunity. More are starting businesses

spoiltstudent
18/05-12 kl. 10:00 Politics

Danish business: Students are spoilt rotten

We are dirt poor, claims Danish Student Council. Nonsense, says Chamber of Commerce, that calls for a halt to excessive student ‘salaries’

See also:
Only money for cheap champagne
cheapchampagne
18/05-12 kl. 08:00 Politics

Only money for cheap champagne

There is still a lot to fight for, maintain activists, as they celebrated 100 years of the students’ union

See also:
Danish business: Students are spoilt rotten

Facts

Kampagnen

Elev- og Studenterbevægelsen kører i løbet af efteråret en kampagne under navnet Ud af krisen - ind i fremtiden, som skal sætte fokus på forringelserne på uddannelsesområdet.

På Københavns Universitet varetages kampagnen primært af Studenterrådet.

De studerende har lavet et udspil til en såkaldt Uddannelsesfinanslov med forslag til, hvordan fremtidens uddannelser skal finansieres.

Kampagnen kulminerer midlertidigt med stor demonstration mod regeringens uddannelsespolitik på Folketingets åbningsdag tirsdag den 6. oktober.

Læs mere om kampagnen her


Subscribe to newsletter

Unskilled jobs: 10 pros and cons

You’ve graduated from uni and you can’t get a job. The local job centre tells you to work in a pizzeria or at the local supermarket. But is it a good move to do what they say? Here’s a qualified list of pros and cons from an expert

Are Danish students spoilt?

Photo Competition: Show us your room

Send us a photo of your room and win tickets to the NorthSide Festival


Kontakt redaktionen

Write us an e-mail: uni-avis@adm.ku.dk

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk