Republikcand.'ere: 40 år med dronningen er nok

12/01-12 kl. 14:26 Politics
Republikanere Photo: Christoffer Zieler DEMOKRATI EN DAG? - Rasmus Sinding Søndergaard (tv) og Arvid Aagaard benytter dronningens 40-års til at slå et slag for republikken. Her skutter de sig en gråblå vinteraften foran det, der kunne være symbolet på et moderne demokrati, Christiansborg.

IK' CRAZY MED DAISY - Dronning Margrethe har 40-års-jubilæum som Danmarks regent, og det skal nok blive fejret med Jes Dorph og manér. Dog ikke hos Den Republikanske Grundlovsbevægelse. Vi har mødt to KU-studerende og aktive republikanere til en snak om deres engagement i foreningen, der bygger på opfattelsen af, at kongehuset ikke har plads i et moderne demokrati.

by Nicklas Freisleben Lund

Når Arvid Aagaard en af de kommende dage høfligt tager sin sixpence i hånden og afleverer et lille guldur på Amalienborg - en petit cadeau til 40-års-jubilaren Darling Margrethe – skyldes det ikke, at han er ærkemonarkist eller opportunistisk hofsnog.

Den 28-årige økonomistuderende er tværtimod formand for Den Republikanske Grundlovsbevægelse (DRGB), og uret er en venlig men bestemt hentydning til, at monarkiets tid er rindet ud.

Men hvorfor overhovedet bruge tid og energi på at beskæftige sig med kransekagefigurer?

Til det svarer bestyrelsesmedlem i DRGB og historiestuderende Rasmus Sinding Søndergaard:

»Der er en uoverensstemmelse mellem det, vi kæmper for at fremme ude i verden – demokrati osv. – og at vi i vores eget system har et kongehus. Det er muligvis en lille ting, men det er svært at argumentere for.«

Arvid Aagaard overtager: »Hvordan så det ikke ud udefra, da Dronningen sidste år personligt overrakte kongen af Bahrain Storkorset, når han lige bagefter gik ud og mejede et demokratisk oprør ned? Måske har vi brug for det danske forår

Samtalens guillotine

Foreningens kritik af monarkiet går på, at det er radikalt uforeneligt med grundlæggende politiske dyder som frihed, lighed og demokrati. Ifølge DRGB viderefører Kongehuset et system af nedarvede privilegier og pligter og en tradition for, at nationens symbolske overhovede sidder uden demokratisk mandat.

»Og det er egentlig besynderligt, fordi danskerne grundlæggende har et demokratisk og republikansk sindelag. Vi bekender os til menneskerettigheder og til idealet om, at alle er lige,« siger Rasmus Sinding Søndergaard. »Men når det kommer til kongehuset, så bliver det så lidt ladt med idealerne.«

»Det skyldes, at monarkiet i dag er et følelsesvælde,« siger Arvid Aagaard. »Det noget vi er vokset op med og vant til, ikke mindst på grund af mediernes ukritiske dækning, der oftest tegner et glansbillede. Hvad skete der lige med oplysningstiden?«

De to KU-republikanere er derfor også enige om, at DRGB’s vigtigste formål er at rejse debatten, at få danskerne til at tage aktivt stilling til kongehuset. Og andre ting for den sags skyld: For DRGB kan ikke reduceres til en anti-monarkistisk forening - det er også en grundlovsbevægelse:

»Vi ønsker at genoplive Hal Kochs spørgsmål ’hvad er demokrati?’. Vi ønsker især at få unge mennesker til at tage ejerskab over det her samfund og bringe det videre. Og det kan en diskussion af den kommende, nye grundlov være med til at skabe rammerne om. Den diskussion vil kunne fortælle os, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen.«

Det kommer – se på KU og Sverige

Men er danskerne overhovedet interesserede i at indgå DRGB’s velmenende samtale? En Megafon-måling gennemført af Politiken i december 2011 viste, at hele 77 procent af danskerne vil bevare monarkiet.

»Jeg tror, at hvis det begynder at blive debatteret, så vil det billede også ændre sig,« siger Arvid Aagaard. »Ser man på Sverige, som netop har en mere etableret og meget aktiv republikansk bevægelse med 8.000 medlemmer, så er det faktisk op imod 40 procent, der er imod.«

»Der er også tale om længerevarende udvikling: Folk har jo allerede med ændringen i tronfølgeloven tilkendegivet, at der er behov for en modernisering,« siger Rasmus Sinding Søndergaard. » Derudover har jeg en klar fornemmelse af, at vi unge, for eksempel de studerende på KU, er mere aktive og kritiske i vores stillingtagen til kongehuset end tidligere.«

Så hvis republikanerne skal lege spåmænd: Er der stadig et monarki i Danmark om 40 år?

Formandens svar kommer prompte: »Nej«. Det menige medlem er mere tøvende. Han vil ligefrem kva-li-fi-ce-re sit svar:

»Der vil nok være et kongehus, men ikke det samme som i dag. Der vil være sket nogle ændringer. Men på langt sigt tror jeg det vil forsvinde, fordi folk ikke længere automatisk vil acceptere det.«

Den kommende weekend bliver der rig mulighed for stillingtagen for de efter sigende kritiske KU’ere: Både lørdag og søndag byder DRGB på debatter rundt omkring i København. Og lørdag aften, mens regenten hyldes i DR’s koncertsal, er der republikansk fest på Café Retro. Lidt dans til diskussionerne. For eksempel om republikken Danmark skulle have en præsident og i givet fald hvem?

»Det kunne jo være kronprins Frederik «, siger Rasmus Sinding Søndergaard. »Alle skal jo kunne stille op«.

Bliver det til tilfældet, kan det være DRGB til den tid finder så det passende, at ønske tillykke med et urbatteri.

uni-avis@adm.ku.dk

7 comments

Write a comment

14/01-12 kl. 19:14 A. Andersen:

Jeg ved ikke om dronningen er helt upolitisk. Forleden blev anders fogh spurgt om hans private samtaler med hende hver tredie uge, påvirkede hans politiske beslutninger. De nægtede han at svare på. Det kan kun få een til at tænke, om dronningen og dermed kongehuset er helt uden indflydelse.

13/01-12 kl. 00:29 Arvid Aagaard :

Det er efter min bedste viden ikke bevist at kongehuset indtjener sig selv og jeg vil meget gerne se den afhandling. Hvad vi ved rent faktuelt er dog at kongehuset koster 400 mio kr om året. Sammenligner vi med andre lande som har en republik er det markant mere pr. Capita. F.eks koster det irske præsidentembede 15.8 mio. Kroner. Irland har en befolkning på næsten samme størrelse som dk. Vores kongehus er 29 gange så dyrt rundt regnet. Det samme billede gør sig gældende når man sammenligner med Finland, Tyskland Østrig etc.

Ydermere skulle man jo forvente at hvis kongehuset er så var så berømt og vellidt ude i verden, at de så ville tiltrække turister i hobetal, men som det fremgår af visit denmarks hjemmeside figurer ingen af de kongelige bygninger øverst på listen over mest besøgte turistattraktiioner.

Det er fakta.

Men naturligvis vejer det principielle tungere for mig. Jeg vil ikke være undersåt, også selvom jeg kun er det symbolsk. Symboler er vigtige.

12/01-12 kl. 17:39 Allan V. Nielsen:

Okay nu må i lige tage jer sammen og spænde hjelmen. Kongehuset er en forældet overflødig institution og lige meget hvad den koster er det for meget. Kongehuset har ingen fornuftig berettigelse overhoved. At nogen påstår at de føler sig repræsenteret af en monark der er født til titlen og som altid vil have sit på det tørre uanset kvalifikationer kan kun være et udtryk for vildfarelser. Hvordan kan det ikke betale sig at nedlægge kongehuset? hvad bidrager de med udover dårlig vin og arbejde til sladderpressen ? Drop apanagen og åben et hospital eller en skole.

12/01-12 kl. 16:17 Kenneth Gaarslev:

Der er absolut ingen besparelser ved at nedlægge kongehuset, snarere tværtimod, så økonomisk kan en republik kun blive dyrere i enhver henseende.

Repræsentativt skal man erindre, hver der, hvornår, har været så "populære" - ingen nævnt, ingen glemt - at de momentant kunne have vundet et præsidentvalg, respektive være udpeget af et "genialt" sammensat folketing.

Jeg tror næsten, at alle uanset politisk "hudfarve", hurtigt vil finde eksempler på adskillige, de absolut ikke ville have ønsket på "tronen".

Kongehuset har stadig formået at samle befolkningen - bortset fra et minimalt - og i øvrigt uopdragent - mindretal, og sørget for, at næste generation også lærte at opføre sig på en måde, så man kunne være dem bekendt overalt.

Hvor mange af "populær-kandidaterne" ville man kunne sige det om?

12/01-12 kl. 16:17 KMK:

Det er jo ikke mere udemokratisk end at vi med lethed demokratisk kan afskaffe det.
Er det en anakronisme, ja. Men det giver en eller anden form for kontinuitet og samling i et meget foranderligt samfund, og det er vel blandt andet det folk sætter pris på.

12/01-12 kl. 15:28 C. Vildsted:

Engang i halvfemserne var der en politstuderende der besluttede sig for at estimere om kongehuset var rentabelt. Dette blev udført på sagligt og kyndig vis. Kongehuset tjener sig selv ind, mange gange endda. Udover det, har monarkiet i Danmark ingen som helst funktion eller indflydelse på demokratiske beslutningsprocessor. Og det ved 90 pct. af alle danskere. Specialet kan findes på økonomiskinstituts bibliotek, hvis man skulle være interesseret.
Det vil altså udelukkende være bad business at afskaffe kongehuset i Danmark. Hellere bruge ressourcer (hvilke der vil være færre af, hvis vi fjerner kongehuset) på, at oplyse om demokrati og engagere førstegangsvælgere.

12/01-12 kl. 16:53 Christoffer Zieler:

Spændende! Kan du huske den specialestuderendes navn?

Join the debate read rules for debate here.
The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
braindrainorgane
22/05-12 kl. 06:00 World

Study shows where brains drain, or gain

A new study shows where scientists migrate to, and why. For foreign scientists in Denmark the main motivators are careers and prestige

See also:
Best and brightest consider leaving – for good
Universities struggle in ‘brain game’
raftillustration
20/05-12 kl. 06:00 Culture

The experts: How to make your own job

Entrepreneurship is a field filled with myths: One of them is that it is hard to start up something on your own. The experts have offered to share their tips

See also:
Crisis, what crisis? More student start-ups
Innovator: Don’t be afraid to fail
gregoryrockson
20/05-12 kl. 06:00 Campus

Innovator: Don’t be afraid to fail

In 2011, Gregory and two friends started the ‘Copenhagen Union’. Deliberately unambitious at the start, the initiative now trains students and organizes high-profile debates

See also:
The experts: How to make your own job
Crisis, what crisis? More student start-ups
studentstartups
19/05-12 kl. 06:00 Education

Crisis, what crisis? More student start-ups

Data shows that students are using the recession as an opportunity. More are starting businesses

spoiltstudent
18/05-12 kl. 10:00 Politics

Danish business: Students are spoilt rotten

We are dirt poor, claims Danish Student Council. Nonsense, says Chamber of Commerce, that calls for a halt to excessive student ‘salaries’

See also:
Only money for cheap champagne
cheapchampagne
18/05-12 kl. 08:00 Politics

Only money for cheap champagne

There is still a lot to fight for, maintain activists, as they celebrated 100 years of the students’ union

See also:
Danish business: Students are spoilt rotten

Facts

Den Republikanske Grundlovsbevægelse har eksisteret siden juni 2009.

Den stiftende generalforsamling grundlagde bevægelsen med det formål at skabe debat om Grundlov og kongehus.

I anledning af dronningens 40-års-jubilæum afholder foreningen flere arrangementer i København:

Lørdag den 14. januar, 11-17, er der generalforsamling i AERM (Alliance of European Republican Movements) i Kulturhuset, Charlotte Ammundsens Plads 3.
Samme aften kan man lave guillotinen på Café Retros (Knabrostræde 26) dansegulv, når DRGB byder indenfor til festen 'Love republic' .

Søndag den 15. januar kan man klokken 13 komme til debat om forholdet mellem pressen og monarkiet. Flere ekspeter giver deres bud på hvorfor, i deres øjne, pressens dækning af kongehuset er så ukritisk. Debatten foregår på Regensen, Store Kannikestræde 2.

Læs mere om DRGB og arrangementerne på www.drgb.dk eller på foreningens facebook-side.


Subscribe to newsletter

Unskilled jobs: 10 pros and cons

You’ve graduated from uni and you can’t get a job. The local job centre tells you to work in a pizzeria or at the local supermarket. But is it a good move to do what they say? Here’s a qualified list of pros and cons from an expert

Are Danish students spoilt?

Photo Competition: Show us your room

Send us a photo of your room and win tickets to the NorthSide Festival


Kontakt redaktionen

Write us an e-mail: uni-avis@adm.ku.dk

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk