Republikcand.'ere: 40 år med dronningen er nok

IK' CRAZY MED DAISY - Dronning Margrethe har 40-års-jubilæum som Danmarks regent, og det skal nok blive fejret med Jes Dorph og manér. Dog ikke hos Den Republikanske Grundlovsbevægelse. Vi har mødt to KU-studerende og aktive republikanere til en snak om deres engagement i foreningen, der bygger på opfattelsen af, at kongehuset ikke har plads i et moderne demokrati.

by Nicklas Freisleben Lund

Når Arvid Aagaard en af de kommende dage høfligt tager sin sixpence i hånden og afleverer et lille guldur på Amalienborg - en petit cadeau til 40-års-jubilaren Darling Margrethe – skyldes det ikke, at han er ærkemonarkist eller opportunistisk hofsnog.

Den 28-årige økonomistuderende er tværtimod formand for Den Republikanske Grundlovsbevægelse (DRGB), og uret er en venlig men bestemt hentydning til, at monarkiets tid er rindet ud.

Men hvorfor overhovedet bruge tid og energi på at beskæftige sig med kransekagefigurer?

Til det svarer bestyrelsesmedlem i DRGB og historiestuderende Rasmus Sinding Søndergaard:

»Der er en uoverensstemmelse mellem det, vi kæmper for at fremme ude i verden – demokrati osv. – og at vi i vores eget system har et kongehus. Det er muligvis en lille ting, men det er svært at argumentere for.«

Arvid Aagaard overtager: »Hvordan så det ikke ud udefra, da Dronningen sidste år personligt overrakte kongen af Bahrain Storkorset, når han lige bagefter gik ud og mejede et demokratisk oprør ned? Måske har vi brug for det danske forår.«

Samtalens guillotine

Foreningens kritik af monarkiet går på, at det er radikalt uforeneligt med grundlæggende politiske dyder som frihed, lighed og demokrati. Ifølge DRGB viderefører Kongehuset et system af nedarvede privilegier og pligter og en tradition for, at nationens symbolske overhovede sidder uden demokratisk mandat.

»Og det er egentlig besynderligt, fordi danskerne grundlæggende har et demokratisk og republikansk sindelag. Vi bekender os til menneskerettigheder og til idealet om, at alle er lige,« siger Rasmus Sinding Søndergaard. »Men når det kommer til kongehuset, så bliver det så lidt ladt med idealerne.«

»Det skyldes, at monarkiet i dag er et følelsesvælde,« siger Arvid Aagaard. »Det noget vi er vokset op med og vant til, ikke mindst på grund af mediernes ukritiske dækning, der oftest tegner et glansbillede. Hvad skete der lige med oplysningstiden?«

De to KU-republikanere er derfor også enige om, at DRGB’s vigtigste formål er at rejse debatten, at få danskerne til at tage aktivt stilling til kongehuset. Og andre ting for den sags skyld: For DRGB kan ikke reduceres til en anti-monarkistisk forening - det er også en grundlovsbevægelse:

»Vi ønsker at genoplive Hal Kochs spørgsmål ’hvad er demokrati?’. Vi ønsker især at få unge mennesker til at tage ejerskab over det her samfund og bringe det videre. Og det kan en diskussion af den kommende, nye grundlov være med til at skabe rammerne om. Den diskussion vil kunne fortælle os, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen.«

Det kommer – se på KU og Sverige

Men er danskerne overhovedet interesserede i at indgå DRGB’s velmenende samtale? En Megafon-måling gennemført af Politiken i december 2011 viste, at hele 77 procent af danskerne vil bevare monarkiet.

»Jeg tror, at hvis det begynder at blive debatteret, så vil det billede også ændre sig,« siger Arvid Aagaard. »Ser man på Sverige, som netop har en mere etableret og meget aktiv republikansk bevægelse med 8.000 medlemmer, så er det faktisk op imod 40 procent, der er imod.«

»Der er også tale om længerevarende udvikling: Folk har jo allerede med ændringen i tronfølgeloven tilkendegivet, at der er behov for en modernisering,« siger Rasmus Sinding Søndergaard. » Derudover har jeg en klar fornemmelse af, at vi unge, for eksempel de studerende på KU, er mere aktive og kritiske i vores stillingtagen til kongehuset end tidligere.«

Så hvis republikanerne skal lege spåmænd: Er der stadig et monarki i Danmark om 40 år?

Formandens svar kommer prompte: »Nej«. Det menige medlem er mere tøvende. Han vil ligefrem kva-li-fi-ce-re sit svar:

»Der vil nok være et kongehus, men ikke det samme som i dag. Der vil være sket nogle ændringer. Men på langt sigt tror jeg det vil forsvinde, fordi folk ikke længere automatisk vil acceptere det.«

Den kommende weekend bliver der rig mulighed for stillingtagen for de efter sigende kritiske KU’ere: Både lørdag og søndag byder DRGB på debatter rundt omkring i København. Og lørdag aften, mens regenten hyldes i DR’s koncertsal, er der republikansk fest på Café Retro. Lidt dans til diskussionerne. For eksempel om republikken Danmark skulle have en præsident og i givet fald hvem?

»Det kunne jo være kronprins Frederik «, siger Rasmus Sinding Søndergaard. »Alle skal jo kunne stille op«.

Bliver det til tilfældet, kan det være DRGB til den tid finder så det passende, at ønske tillykke med et urbatteri.

uni-avis@adm.ku.dk

• Send
• Share